Prisopgaver for 2021

Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

1. Der ønskes en kontrastiv analyse af strategier og kvaliteter i mindst to danske oversættelser af et udvalgt engelsksproget litterært værk fra 1800-tallet.
Kontaktperson: Henrik Gottlieb, lektor, ph.d. gottlieb@hum.ku.dk

2. Hvordan kan elever/studerende motiveres til at lære fremmedsprog?
Kontaktperson: Petra Daryai-Hansen, lektor i fremmedsprogsdidaktik, petra.dhansen@hum.ku.dk

Saxo Instituttet

Europæisk etnologi

1. Miljø- og klimaaktivisme: Der ønskes en etnologisk undersøgelse af miljø- og klimaaktivisme i Danmark med fokus på både opfattelser og praksis. Analysen må inddrage forståelser af tid og/eller af forbindelser mellem lokale handlinger og global krise. Undersøgelsen tænkes baseret på nutidig etnografi og kan også inddrage en kulturhistorisk vinkel på miljøbevidsthed.
Kontaktperson: Lektor Frida Hastrup, hastrup@hum.ku.dk

2. Der ønskes en empirisk analyse af hverdagslivet for kronisk syge danske borgere under Covid-19 pandemien. I studiet kan perspektiver såsom risikovurdering, fastholdelse af sociale relationer og kontakt til sundhedsvæsnet eksempelvis inddrages.
Kontaktperson: Lektor Astrid Pernille Jespersen, apj@hum.ku

Institut for Kommunikation

1. Megen diskussion om informationskvalitet har fokus på dis- eller misinformation eller på algoritmiske optimeringer baseret på subjektive indikationer af informationskvalitet, f.eks. udtrykt gennem ’likes’. Der ønskes en undersøgelse af, hvordan der kan skabes intersubjektiv enighed om informations kvalitet, f.eks. gennem crowd-genereret dokumentrepræsentation.
Kontaktperson: Assistant Professor Frans van der Sluis, frans@hum.ku.dk

2. På baggrund af erfaringer fra Coronakrisen ønskes en undersøgelse og empirisk baseret diskussion af, hvilke roller medie-, informations-, eller kulturinstitutioner kan have i forbindelse med uventede og omfattende krisesituationer. Dette gælder både i relation til deres almindelige forpligtelser og i relation til nye initiativer, der udvider og perspektiverer institutionernes samfundsmæssige betydning.
Kontaktperson: Lektor Henriette Roued-Cunliffe, roued@hum.ku.dk

3. Der ønskes en empirisk undersøgelse af, hvordan (udvalgte) kulturbærende institutioner implementerer FN’s verdensmål i deres visioner og missioner. Denne undersøgelse skal danne grundlag for en analyse og diskussion af, hvordan kulturinstitutioner kritisk og måske også ukritisk griber aktuelle begreber og strømninger i tiden og forsøger at anvende dem strategisk.
Kontaktperson: Lektor Henrik Jochumsen, hjo@hum.ku.dk

Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Forskningscentret Roots of Europe – Language, Culture and Migrations

Der ønskes en lingvistisk undersøgelse af et selvvalgt emne inden for et af de mindre udforskede indoeuropæiske sprog.
Kontaktperson: Professor (MSO) Birgit Anette Rasmussen (Olsen) bao@hum.ku.dk

Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier

Religionssociologi

En religionssociologisk analyse af Covid-19-pandemiens eventuelle betydning for udvalgte aspekter af det religiøse liv
Kontaktperson: Lektor Peter Birkelund Andersen, peterba@hum.ku.dk

Retsvidenskab A: Restitution af pengekrav hos tredjeparter

Offeret for en formueforbrydelse har ofte vanskeligt ved at gennemføre sit tilbagebetalingskrav, f.eks. når det fravendte beløb via kontooverførelser er bragt videre fra gerningsmanden til en eller flere tredjeparter. Her opstår navnlig spørgsmål om, hvilke beviskrav og krav til identifikation, der kan stilles som betingelse for sådanne restitutionskrav. Særlige spørgsmål opstår, når kravet kolliderer med andre kreditorkrav under en insolvent behandling.

I lyset af den sparsomme danske retspraksis og gerne med inspiration fra teori og praksis fra de øvrige nordiske lande ønskes en retlig analyse af betingelserne for at gennemføre restitutionskrav vedrørende pengekrav mod tredjeparter.

Kontaktperson: Professor Mads Bryde Andersen (mads.bryde.andersen@jur.ku.dk)

Retsvidenskab B: Strafudmåling og retssikkerhed

Strafudmåling for særlige lovovertrædelser (f.eks. gadevold og våbenbesiddelse) giver ofte anledning til politisk bevågenhed. På visse områder har dette ført til særlige regler om strafskærpelse, som det f.eks. er sket ved straffelovens § 81 a om bandekriminalitet og § 81 c om forbrydelser begået i en strafzone. På andre områder er politiske ønsker om straf¬skærpelse gennemført uden lovændring, f.eks. ved rigsadvokatens tiltalepraksis. Et eksempel herpå er den strafskærpelse på samleverdrab, der skete ved U 2010.119 H.

Der ønskes en analyse af, hvordan sådanne særlige skridt til at påvirke domstolenes praksis for strafudmåling har virket i retspraksis, og hvilke retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, de giver anledning til.

Kontaktperson: Professor Thomas Elholm (thomas.elholm@jur.ku.dk)

Retsvidenskab C: De retlige rammer for gennemførelse af klimalovens mål

Ifølge § 1 i klimaloven (lov nr. 965 af 26. juni 2020) skal Danmark reducere sin udledning af drivhusgasser med 70 % i 2030. Dette skal ske i overensstemmelse med Danmarks EU-retlige forpligtelser, der bl.a. omfatter EU’s kvotedirektiv, direktivet om fremme af vedvarende energi, EU’s indre markedsregulering og regler miljøvurdering mv.

Der ønskes en retsdogmatisk analyse af, hvilke muligheder og begrænsninger, EU-retten pålægger Danmark for at opfylde klimalovens mål. Besvarelsen bør inddrage EU-Domstolens omfattende retspraksis på området.

Kontaktperson: Professor Peter Pagh (peter.pagh@jur.ku.dk)

Retsvidenskab D: Formuerettens retshistoriske rødder

Dansk formuerets historie går tilbage til 1200-tallets landskabslove, men den moderne formuerets rødder blev først skabt i 1800-tallet, hvor juriststanden professionaliseres, og hvor øget handel og industrialisering udfordrer retstilstanden. I den forbindelse kommer romerretten både via naturretten i 1700-tallet og gennem den historiske skole i 1800-tallet til at spille en central rolle for udviklingen af dansk formueret.

Der ønskes en kombineret retshistorisk og formueretlig analyse af dette samspil mellem formuerettens retshistoriske rødder og enkelte formueretlige udviklingslinjer med fokus på en specifik del af formueretten, f.eks. én eller flere ansvarsbetingelser i erstatningsretten (f.eks. ansvarsgrundlag, kausalitet og adækvans) eller én eller flere kontraktsretlige eller tingsretlige grundsætninger.

Da emnet er bredt formuleret, kan det besvares ud fra forskellige indgangsvinkler. Udgangspunktet kan fx tages i 1700-tallets naturretlige-juridiske lærebøger som Pufendorfs ”Et Menneskes og en Borgers Pligter efter Naturens Lov” (1742) eller Nørregaards ”Forelæsninger over den Danske og Norske Privat Ret” (1784). Besvarelsen kan også tage udgangspunkt i datidens højesteretspraksis, 1800-tallets juridiske tidsskrifter eller i den tidlige juridiske litteratur af f.eks. Anders Sandøe Ørsted. Det nordiske lovsamarbejde der bl.a. fører til købeloven 1906 og aftaleloven 1917, kan også inddrages afhængig af besvarelsens fokus.

Kontaktpersoner: Professor Andreas Bloch Ehlers (andreas.ehlers@jur.ku.dk)
og professor Helle Vogt (helle.vogt@jur.ku.dk)

Grøn omstilling, - ny tilgang til fødevareproduktion og forbrug

Grøn omstilling handler om at nedbringe udledningen af drivhusgasser - opsamle CO2 og andre drivhusgasser fra atmosfæren for at begrænse den globale opvarmning. Den grønne omstilling omfatter derfor både erstatning af fossil energi med grøn energi og udvikling af fødevaresystemer med neutralt eller positivt klimaaftryk. Der skal udvikles nye produktionsformer og fødevarer, så der indgår mere klimaeffektive planter til et mere plantebaseret kost og lokale produktionssystemer.

Ud over at forbedre klimaaftrykket skal den grønne omstilling af fødevareproduktionen også bidrage til en mere miljøvenlig produktion, hvor produkterne er skabt ud fra en ressourceeffektiv tankegang og hvor der er plads til mere biodiversitet.

For at understøtte den grønne omstilling er der brug for at man tænker helhedsorienteret inkl. en samfundsmæssig holdningsændring. Det er nødvendigt at påvirke forbrugsmønstre, så der tænkes i ændrede kostvaner og bedre udnyttelse af ressourcer. Dette vil kræve en tværfaglig tilgang, fra udvikling af forretningsmodeller til omlægning af fødevareproduktionssystemer.

Opgaver inden for emnet, grøn omstilling, skal ikke nødvendigvis omhandle alle aspekter, men de skal spænde bredt og inddrage både biologiske og samfundsmæssige aspekter.

Kontaktperson: Professor Svend Christensen

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet udskriver ikke prisopgaver.

Afdeling for Bibelsk Eksegese

Der ønskes en analyse af centrale problemer knyttet til oversættelse af helligtekster: Bibelen og/eller Koranen
Vejledere: Lektor, ph.d. Gitte Buch Hansen, lektor, ph.d. Martin Ehrensvärd, professor, dr.theol. Jesper Høgenhaven, professor mso, ph.d. Thomas Hoffmann

Afdeling for Kirkehistorie

Ordet hos Luther. Besvarelsen skal rumme en selvstændig refleksion over og indkredsning af emnet.
Vejleder: Lektor, ph.d. Anna Vind

Afdeling for Systematisk Teologi

En undersøgelse af digitalisering som udfordring til en udvalgt systematisk-teologisk problemstilling.
Vejleder: Lektor, ph.d. Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen