Prisopgaver for 2020

Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

1. Der ønskes en empirisk baseret undersøgelse af udvalgte aspekter af det engelske sprogs indflydelse på moderne dansk grammatik.
2. Der ønskes en redegørelse for hvordan litterære læsemetoder, baseret på sprog forstået som tegnsystem, kan eller skal forholde sig til den materielle vending i filosofi og kulturteori. Konkrete tekstlæsninger fra et eller flere af Engeroms sprogområder bør indgå i opgaven.
3. I den sidste fase af den kolde krig oplevedes en demokratiseringsbølge, der først ramte Sydeuropa (1970’erne), senere Latinamerika (1980’erne) og efter Murens fald Østeuropa (1990’erne). Samme udvikling ses i en række asiatiske og afrikanske lande (eksempelvis Sydafrika). Hvor udviklingen i Østeuropa i vid udstrækning må tilskrives Sovjetunionens sammenbrud, er det mindre klart, i hvor høj grad internationale faktorer (eksempelvis geopolitiske interesser, øget fokus på menneskerettigheder, multilaterale organisationer mv.) bidrog til transitionsprocesserne i eksempelvis Portugal, Spanien og Chile. Der ønskes derfor en analyse af demokratiudviklingen i et eller flere lande, der hører til instituttets genstandsområde, med henblik på at besvare dette spørgsmål.”

Kontaktperson: Professor Morten Rievers Heiberg, dmg853@hum.ku.dk (for alle tre opgaver)

Saxo-Instituttet

Historie

1.  De kulturelle menneskerettigheder. Der ønskes en undersøgelse af historien bag og udviklingen af den del af menneskeretten, som beskrives i Artikel 27 i Verdenserklæringen (1948) og Artikel 15 i Den internationale konvention om de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (1966).

Kontaktperson: Lektor Helle Porsdam porsdam@hum.ku.dk

2.  Der ønskes en historisk undersøgelse af urbane sociale geografier i København inden for perioden ca. 1750-1920 med særligt henblik på repræsentationer af såkaldt belastede områder.

Kontaktperson: Professor Ulrik Langen frw104@hum.ku.dk

Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Dansk litteratur

Der ønskes en undersøgelse af kvindeskikkelserne i et antal danske dannelses- eller udviklingsromaner med henblik på deres betydning for hovedpersonernes identitetsdannelse. Dersom der vælges romaner med kvindelig hovedperson, bør interessen rettes mod mandsskikkelserne og deres betydning.

Kontaktperson: Professor Johnny Kondrup kondrup@hum.ku.dk

Forskergruppen tekstvidenskab

1. På basis af tre udvalgte danske tekstresurser på internettet ønskes – for hver udvalgt resurse: I. En kritisk redegørelse for resursen med henblik på tekstvidenskabelige undersøgelser II. Forslag til tre tekstundersøgelser der inkluderer digitale hjælpemidler III. Gennemførelse af en af de foreslåede undersøgelser

Kontaktperson: Lektor Dorthe Duncker duncker@hum.ku.dk

2. En ræsonneret plan for en videnskabelig udgivelse af Carsten Hauchs forfatterskab i dettes helhed eller eventuelt i udvalg. Der bør tages stilling til spørgsmål om udgavens medium (eller medier) og organisering (med særligt henblik på forfatterskabets genrer). Desuden til spørgsmål om valg af grundtekster og eventuel repræsentation af varianter samt til kommenteringens omfang og niveau. Hauchs breve, udgivne såvel som uudgivne, og hans efterladte papirer bør indgå i overvejelserne.

Kontaktperson: Professor Johnny Kondrup kondrup@hum.ku.dk

Genre research (forskergruppe)

Der ønskes en analyse af genreforhold og genrebrug i et dansk skønlitterært forfatterskab fra det 20. århundrede baseret på den moderne retoriske genreteori (Rhetorical Genre Studies).

Kontaktperson: Lektor Sune Auken sunauk@hum.ku.dk

Roots of Europe

Der ønskes en lingvistisk undersøgelse af et selvvalgt emne inden for et af de mindre udforskede indoeuropæiske sprog

Kontaktperson: Professor (MSO) Birgit Anette Rasmussen (Olsen) bao@hum.ku.dk

Retsvidenskab A: Den strafferetlige bedømmelse af lederansvar

Strafansvar for forhold begået af juridiske personer kan efter omstændighederne rejses mod den juridiske person som sådan, mod personer der optræder på dennes vegne, eller i kombinationer af disse muligheder. Lovgivningen indeholder ingen generelle regler herom, og praksis varierer i nogen grad fra område til område. Ofte kombineres tiltale mod den juridiske person med personlig tiltale, hvis de pågældende forsætligt eller groft uagtsomt har medvirket.

Der ønskes en redegørelse for praksis herom på udvalgte reguleringsområder med henblik på afklaring af, hvilke momenter, der kan og bør være afgørende for ansvarsplaceringen. Analysen kan inddrage studier af andre landes retsordener.

Kontaktperson: Professor Jørn Vestergaard (jorn.vestergaard@jur.ku.dk)

Retsvidenskab B: Retlig regulering af brug af sundhedsdata til forskningsformål

Store mængder sundhedsdata og biologiske prøver opbevares i registre og biobanker. De danner en stor forskningsressource, der bl.a. kan nyttiggøres ved sammenkobling af forskellige data. Den bioinformatiske forskning bruger fx algoritmer til at analysere og koble genetiske oplysninger med andre sundhedsoplysninger og socioøkonomiske data.

Der ønskes en undersøgelse af de retlige rammer for brug af sundhedsdata til sådanne forskningsformål med henblik på en retsdogmatisk analyse af gældende ret og en retspolitisk analyse af, om det nuværende system er egnet til både at fremme forskning til gavn for samfundet og at beskytte den enkeltes selvbestemmelsesret samt retten til privatliv. Analysen bør også forholde sig til, hvorvidt sundhedsdata kan benyttes til andre formål, fx i patientbehandlingen, og om forskerne skal eller bør informere forsøgspersoner eller patienter om sekundære fund, der kan have helbredsmæssige konsekvenser.

Kontaktpersoner: Professor Mette Hartlev (mette.hartlev@jur.ku.dk) og adjunkt Katharina Ó Cathaoir (katharina.o.cathaoir@jur.ku.dk)

Retsvidenskab C: Det erstatningsretlige medvirkensansvar

I strafferetten er ansvaret for medvirken reguleret i straffelovens § 23, men i erstatningsretten findes ingen tilsvarende lovregel. Det er derimod i mange henseender uafklaret, hvordan langt det erstatningsretlige medvirkensansvar rækker. Denne usikkerhed gælder både ved integritetskrænkelser (herunder fysiske og psykiske skader) og ved almindelig formueskade.

Der ønskes en redegørelse for indholdet af det erstatningsretlige medvirkensansvar, gerne afgrænset til retsstillingen på udvalgte områder. Analysen bør særligt beskæftige sig med medvirkensansvaret for almindelig formueskade, herunder professionelle rådgiveres mulige erstatningsansvar over for tredjeparter for rådgivning, der resulterer i skatteunddragelse eller økonomisk kriminalitet.

Kontaktperson: Professor MSO Andreas Bloch Ehlers (andreas.ehlers@jur.ku.dk)

Retsvidenskab D: Fordelingen af statsansvar efter folkeretten

Mange stater, heriblandt Danmark, indgår i disse år i internationalt samarbejde, der indebærer en risiko for, at flere stater i forening begår folkeretsbrud, eller at én stat medvirker til folkeretsbrud begået af andre stater. Dette kan bl.a. forekomme i forbindelse med internationale militære operationer, migrationskontrol, og ved bekæmpelse af smugling og pirateri.

Det ønskes en udredning af, hvordan fordelingen af ansvar mellem stater, der indgår i et internationalt samarbejde, er reguleret i folkeretten. Problemstillingen kan belyses generelt, eller der kan tages udgangspunkt i et mere afgrænset emnefelt eller retsområde.

Kontaktpersoner: Professor MSO Astrid Kjeldgaard-Pedersen (astrid.kjeldgaard-pedersen@jur.ku.dk) og professor MSO Thomas Gammeltoft-Hansen (tgh@jur.ku.dk)

Institut for Idræt og Ernæring

Essential hypertension: mekanistiske årsager og forebyggelse ved fysisk aktivitet

Essentiel hypertension er en af de mest almindeligt forekommende lidelser i Danmark. Selvom det er velkendt at faktorer såsom livsstil og aldring i høj grad bidrager til udvikling af lidelsen så er vores forståelse for de underliggende cellulære mekanismer begrænset. Denne prisopgave skal omhandle ny viden omkring molekylære mekanismer som kan ligge til grund for udvikling af essentiel hypertension. Opgaven skal indeholde en dybdegående state of the art sektion og skal inkludere eksperimentel forskning som belyser mulige nye signalveje til gavn for individuel medicinsk behandling. Opgaven skal også indeholde en state of the art sektion omhandlende forebyggelse og behandling af essentiel hypertension med fysisk aktivitet. Vejledere: Prof. Ylva Hellsten and Ass. Prof. Lasse Gliemann, NEXS

Statens Naturhistoriske Museum

Hvordan kan et nationalt museum for naturen gøre en positiv forskel i en verden med klima- og biodiversitetskrise?

I august 2019 blev det første spadestik taget til byggeriet af et nyt, samlet nationalt naturhistorisk museum i Danmark. Det kommer til at ligge ved Botanisk Have i København og forventes færdigt i 2023. Statens Naturhistoriske Museum får dermed helt nye og tidssvarende faciliteter til samlinger, forskning, udstillinger og dialogbaseret formidling. Der følger høje ambitioner med. Udstillinger vil blive på højt internationalt niveau med særligt fokus på forholdet mellem mennesker og natur. Der bliver optimale muligheder for at inddrage borgere i alle aldre i museets aktiviteter og igangsætningen af en digitalisering af museets 14 millioner genstande vil åbne for nye måder at bruge de enestående nationale naturhistoriske samlinger. Samtidig er vi i en kritisk situation som verdenssamfund, der er præget af klimaforandringer, tab af biodiversitet og spredning af falske nyheder. Alt dette giver anledning til at gentænke, hvilken rolle et nationalt museum for naturen skal spille for borgere og samfund. Statens Naturhistoriske Museum udskriver derfor en prisopgave, hvor studerende ved Københavns Universitet inviteres til at reflektere over, hvordan et nyt national museum for naturen kan gøre den størst mulige positive forskel til gavn for såvel samfund som natur.

Kontaktperson: Mille Herum Dideriksen. Mail: mille.dideriksen.snm.ku.dk. T: 35322222

Institut for Plante- og Miljøvidenskab

Biocirkulær produktion af fødevarer i et dansk og globalt perspektiv

Det er essentielt, at vi i væsentlig højere grad har den biocirkulære tankegang med i al fødevareproduktion som en essentiel del af at opnå et bæredygtigt samfund. Det kan typisk omhandle nye måder at tænke biologiske produktionsformer ind i et cirkulært perspektiv, f.eks. ved at sikre, at alle rester fra plante- og dyreproduktion anvendes. Endvidere omhandler det gentænkning af forarbejdning, forbrugeradfærd og samfundsplanlægning. En vigtig del af emnet er at videreudvikle cirkulære produktionsformer, som både skal være videnskabeligt funderet og matche international terminologi samt være let forståelige. Opgaver indenfor emnet skal ikke nødvendigvis omhandle alle aspekter, men de skal spænde bredt og inddrage både biologiske og samfundsmæssige aspekter i forbindelse med omstilling til cirkulær produktion.

Kontaktperson: Prof. Jørgen Eilenberg, jei@plen.ku.dk

Institut for Statskundskab

1. I hvilken udstrækning, hvis overhovedet, udgør populismens udbredelse en krise for demokratiet?

Kontaktperson: Professor Christian F. Rostbøll, cr@ifs.ku.dk

Institut for Psykologi

1. Der ønskes en empirisk analyse af et eller flere børnefællesskabers udvikling inden for en selvvalgt institutionel praksis. Herunder ønskes der en analyse af, hvorledes subjektivitet og kollektivitet inden for de(t) pågældende børnefællesskab(er) kan udvikles gennem pædagogisk-psykologiske interventioner. (Børnefællesskaber kan her forstås som grupperinger af børn, hvis hverdagsliv blandt andet er institutionelt forbundne.)

Kontaktperson: Lektor Pernille Hviid, pernille.hviid@psy.ku.dk

       1.   Fremtidens sundhed

• Diagnostisk udredning
• Behandlingstilbud
• Omkostningsniveau

       2.     Genomkortlægning

• Diagnostik
• Patogenese
• Terapi
• Teknologi

Begge opgaver kan både besvares for dyr og for mennesker.

Kontaktperson: Anne-Mette Larsen, anne-mette.larsen@sund.ku.dk, 3533 6982

Der ønskes en undersøgelse af undergangsbilleder/undergangsmotiver (kosmisk, social og moralsk undergang) i apokalyptiske tekster fra tidlig jødedom og/eller kristendom og/eller islam.

Vejleder: Professor Jesper Høgenhaven

Den ideale kristne by i tænkning og virkelighed (Johannes Chrysostomus og Augustin).

Vejleder: Lektor Florian Wöller

Afdeling for Systematisk Teologi

Den politiske prædiken som praksis og som problemstilling i det 19.-20. århundredes teologi.

Vejleder: Lektor, ph.d. Marlene Ringgaard Lorensen